Det jødiske år

Det Jødiske År

Den jødiske kalender

Den jødiske kalender følger månen, hvilket vil sige at der ”kun” er 354 dage på et jødisk år. Det betyder at tiden rykker sig i forhold til den vestlige kalender, der er baseret på solen og derfor har 365 dage. Det kompenserer man for i jødedommen, ved at indsætte en ekstra måned hvert andet eller tredje år, så det altid vil følge den vestlige kalender nogenlunde. Det betyder dog stadigt, at datoerne rykker sig lidt frem og tilbage fra år til år. Det skyldes at et jødisk år hvert år mister 11 dage, men ved indsættelsen af en ”ekstra” måned springer 29 eller 30 dage frem (en lunar-måned består af 29½ dag). På hebraisk kalder man de år der får tilført en ekstra måned for ”shanah me’uberet” – et gravidt år. Måneden der tilføres hedder Adar I, Adar Rishon (den første Adar) eller Adar Aleph (Aleph er det første bogstav i det hebraiske alfabet). Adar Rishon bliver sat ind før måneden Adar, der i disse år bliver kaldt Adar II, Adar Sheini eller Adar Beth.

Det jødiske år består af 12 måneder, på nær på ”shanot me’uberot”, der består af en ekstra måned, altså 13 måneder.

Månederne

• Nissan
• Iyar
• Sivan
• Tammuz
• Av
• Elul
• Tishri
• Chesvan
• Kislev
• Tevet
• Sh’vat
• Adar (i tilfælde af Shanah me’uberet: Adar I og Adar II)

Nissan (ניסן) som er den første måned i det jødiske år, er på 30 dage og ligger i marts-april. Pesach bliver fejret i Nissan.

Iyar (אייר) er på 29 dage og ligger i april-maj. Pesach Sheini (den anden Pesach) ligger i Iyar.

Sivan (סיון) er på 30 dage og ligger i maj-juni. Shavout ligger i Sivan.

Tammuz (תמוז) er på 29 dage og ligger i juni-juli. Man fejrer den 17. Tammuz denne måned.

Av (אב) er på 30 dage og ligger i juli-august. Tisha b’Av bliver mindet i denne måned.

Elul (אלול) er på 29 dage og går fra august til september.

Tishri (תשרי) er på 30 dage og går fra september til oktober. Det er i starten af denne måned, at man fejrer det jødiske nytår, Rosh haShanah, som begynder ved solnedgang den 29. elul. Udover Rosh haShanah er der også den største jødiske helligdag Yom Kippur, Gedalyahs faste, Sukkot, Sh’mini Atzeret og Simchat Torah. Tishri er om nogen, dén travleste måned for jøder, med flere af de store helligdage.

Chesvan (חשון) er på 29 eller 30 dage og går fra oktober til november.

Kislev (כסלו) er på 29 eller 30 dage (Chesvan og Kislev skifter den ene dag) og går fra november til december. Det er i Kislev man starter fejringen af Chanukkah.

Tevet (טבת) er på 29 dage og går fra december til januar. Chanukkah slutter i Tevet og man faster den 10. Tevet.

Sh’vat (שבט) er på 30 dage og går fra januar til februar. I denne måned fejrer man Tu b’shevat.

Adar (אדר) er på 29 dage og ligger fra februar til marts. Det er i denne måned man fejrer Purim. I tilfælde af Shanah me’uberet, ligger Purim i Adar II, men der er en ”lille” Purim i Adar I.

Den jødiske tidsregning.

I jødedommen tager man udgangspunkt i skabelsen og derfor vil man opleve at jøderne er ”længere” fremme end den almindelige vestlige kalender. Man mener ikke nødvendigvis at jorden kun har eksisteret i knap 5800 år, dag man ikke ser de første seks dage, som 24-timers døgn, men forstår dem som perioder med en begyndelse og en afslutning. Den jødiske kalender er 3761 år længere fremme end den almindelige vestlige kalender, hvilket vil sige at vi i 2006-2007 vil være i det jødiske år 5767 frem til september.

I jødedommen bruger man heller ikke betegnelsen f.kr/e.kr, da man ikke anerkender Jesus. Almindeligvis vil man sige, hvis man skal udtale sig i forhold til den vestlige kalender, før og efter almindelig tidsregning.